Bryllups traditioner

Bryllup hed oprindeligt brudeløb, og betegnede køreturen fra budens hjem til kirken. Så kunne alle i sognet se, at brylluppet var en realitet, og da man ikke havde attester var det vigtigt at have vidner.

I dag har vi bevaret mange traditioner uden at kende deres betydning.

*I mange tilfælde forlover man sig fordi det er romantisk, og fordi man ved at bære ringe viser at man holder sammen.

*Brudeparret kan få kastet ris over sig hele tre gange: når de kommer ud af kirken, når de har danset brudevals, og når de forlader festen. Før i tiden brugte man korn, som også rummer kimen til nye spirer i sig, og man kastede det efter brudeparret for at overføre kraften til dem.

*Efter at have danset brudevalsen, kysser brudeparret hinanden, og gæsterne kaster ris over dem. Umiddelbart herefter kan brudgommen få klippet et stykke af sine sokker. Tanken er at forhindre ha i at ”gøre sine hoser grønne” hos en anden kvinde.

*Tidligere blev dørtærsklen til brudeparrets soveværelse opfattet som skellet mellem det gamle liv og det nye, og her var dæmonerne særlige farlige – specielt for bruden. Derfor bæres hun over.

*Det er skik at brudeparret morgenen efter brylluppet udveksler morgengaver. Tidligere var det kun bruden, der fik morgengave, og gennem lange tider blev den betragtet som særeje.

*Hvilken hånd ringen skulle sættes på, har voldt visse problemer. Kirkens mænd mente at venstre hånd var den rigtige fordi der går en åre fra hjertet til ringfingeren, men det kom i strid med at forlovelsesringen skulle bæres på den hånd man gav troskabsløftet med – altså højre hånds ringfinger. I dag vælger de fleste at bære forlovelsesringen på venstre og vielsesringen på højre hånd.

*En gammel ting skal minde bruden om hendes tidligere liv, mens den ting hun låner af en lykkelig gift veninde, repræsenterer hendes fremtidige tilværelse. Den blå farve symboliserer bestandighed i ægteskabet, derfor et blåt strømpebånd, og med mønten i skoen vil hun ikke komme til at mangle penge.